Kim Larsen & Kjukken

Fredag den 5. november 2010 kl. 20.00 i Elro Arena

Kim Larsen er for første gang i lang tid gået "alene" i studiet. I det nye album "Mine damer og herrer", der udkommer 3. maj 2010 - er Kim Larsen helt nede på jorden med en ny samling sange, der spænder fra næsten højskole- og børnesange over stille blues og Bob Dylansk singer/songwriter numre til klassisk Kim Larsen rock.

Sangene er ikke meget mere end 2-3 minutter pr. sang, som i gamle dage. Pladen varer mindre end 45 minutter, som i gamle dage - men "Mine damer og herrer" er ikke en plade fra gamle dage. Den remmer lige midt i nutiden - der uddeles kys og øretæver på én og samme tid til alt fra politikere til damer i høje hæle.

Det nye album efterfølges af en turné i de danske koncertsale og haller til efteråret. På turnéen spiller Kim Larsen med det glade fynske orkester Kjukken. Orkestret, der nu på 15. år står bag Kim Larsen og for hvert år bliver bedre og bedre består af superguitaristen Karsten Skovgaard, bassisten Jesper Haugaard og Jesper Rosenqvist på trommer.

Ved koncerten den 5. november spiller Kim & Kjukken en række af de nye sange fra "Mine damer og herrer", men der vil også komme et bredt udvalg af Kim Larsens meget kendte og folkekære sange fra hele karrieren.

En dejlig aften venter...

 Billetpris: kr. 340,- incl. gebyr

Arrangør: Tante Olga

BT giver Kim Larsens nye album "Mine damer og herrer" 5 stjerner ud af 6.
Læs artiklen her

 

Spisning inden koncerten

Restauratør Torben Lindholm tilbyder i forbindelse med koncerten følgende menu:

Julebuffet
Marinerede sild og kryddersild med karrysalat
Stegt fiskefilet med remoulade og citron
Honningbagt laks med små salater og rejer
Tarteletter med høns i asparges
Sønderjydsk medister med brunede kartofler
Ribbensteg med rødkål
Hamburgerryg med grønlangkål
Danske oste med druer
Ris á la mande med lun kirsebærsauce

Pris pr. couvert 195,-

Spisning fra kl. 18.00

Ring til Randers Idrætshallers billetkontor tlf. 8642 2179 for billetbestilling både til koncert og spisning.
Mandag - torsdag kl. 8.00-15.00 og fredag kl. 8.00-14.00

eller bestil det ønskede antal billetter på:

Elro Arena Randers, Viborgvej/Fyensgade 1, 8900 Randers C, Tlf. 86422179, Fax. 86414183, E-Mail